Gang, en handling, vi ofte tager for givet, åbner døren til en verden af uafhængighed. For nogle, der har oplevet en neurologisk skade, kan denne simple handling dog blive en kompleks udfordring. I denne artikel vil vi udforske hemiplegisk gang, et gangmønster påvirket af en neurologisk skade, og dykke ned i betydningen af to nøgleaktører: hasemusklerne og hoftebøjerne. At gå er en kompleks bevægelse og inkluderer langt flere faktorer end udelukkende funktionen af hasemusklerne og hoftebøjerne. Disse to områder er udvalgt, da min erfaring fra praksis ofte har været, at disse to muskelgrupper har en stor betydning, men ofte også er overset.
Forhåbentlig kan dette indlæg give dig en forståelse af, hvordan hasemusklerne og hoftebøjerne fungerer, og hvordan man kan forbedre disse muskelgrupper og i sidste ende opnå en forbedring af gangfunktionen.
En verden i ubalance
Når en person oplever hemiplegisk gang efter en neurologisk skade som f.eks. et slagtilfælde, påvirkes balancen og koordinationen væsentligt. Den ene side af kroppen er svækket eller lammet, hvilket fører til ændringer i bevægemønsteret og gangfunktionen. Det er her, hasemusklerne og hoftebøjerne træder ind som afgørende aktører.
Hasemuskler: Styrken bag skub og stabilitet
Hasemusklerne, placeret på bagsiden af låret, spiller en central rolle i gangprocessen. Hasemusklerne er delt ind i 3 forskellige muskler, som overordnet set primært kan det samme – nemlig at bøje knæet og føre benet bag hoften. Disse muskler aktiveres under skubbe-fasen af gangen, og deres styrke er afgørende for at fremdrive kroppen fremad. Svaghed i hasemusklerne kan resultere i usikkerhed, nedsat skubkraft og dermed påvirke den naturlige fremdrift i gangcyklussen. Ud over at hasemusklerne er en vigtig del i at drive kroppen frem, så har de også en vigtig funktion i svingfasen, hvor benet føres frem foran det andet. For at kunne svinge benet frem uden at hænge fast i underlaget kræver det overordnet set, at der sker en bøjning i hoften og knæet samt foden kan holdes i neutral position. Så det at bøje i knæet er ligeledes væsentligt.
Hoftebøjere: Løftet til balance og skridtlængde
Hoftebøjerne, placeret foran hoften, er ansvarlige for at løfte låret mod overkroppen under gangen. Dette er afgørende for at sikre tilstrækkelig skridtlængde og undgå kompensation i gangmønsteret som f.eks. at vippe kroppen fremad eller at tage kortere skridt. Hos nogle ser man at, det er nødvendigt at lave en cirkumduktionsbevægelse, hvor man læner sig mod modsatte side og føre benet ud til siden om frem, så det næsten bliver en cirkelbevægelse. På sigt kan dette påvirke kroppen negativt, da belastningen på modsatte side bliver øget og i sidste ende kan medføre en overbelastning af den modsatte side.
Genoptræning: en vej til bedre gangfunktion
Den gode nyhed er, at genoptræning af hasemusklerne og hoftebøjerne kan være nøglen til forbedring af gangfunktionen. Øvelser fokuseret på at styrke hasemusklerne og hoftebøjerne kan bidrage til at genoprette balancen, øge skubkraften og optimere skridtlængden. Gennem denne artikel håber jeg at formidle, på en letforståelig måde, betydningen af hasemusklerne og hoftebøjerne ved gangfunktionen. Ved at øge bevidstheden omkring disse musklers rolle og introducere til forskellige øvelser, håber jeg at inspirere og støtte dig på vejen mod en forbedret gangoplevelse efter en neurologisk skade.